Vores Historie

Jutland Vikings er en dansk ishockeyklub, der er en eliteoverbygning på IK Aarhus, og spiller sine hjemmekampe i Aarhus Skøjtehal. Tidligere var Silkeborg Skøjteløberforening med i samarbejdet, og klubben spillede også hjemmekampe i Silkeborg Sportscenter, hvor der i slutspillet blev sat tilskuerrekord for sæsonen i DIV 1.

De to moderklubber havde tidligere samarbejdet om spillerudveksling, og i januar 2016 offentliggjorde klubberne deres intention om at danne en eliteoverbygning. Overbygningen blev etableret i juni 2016 under navnet Jutland Vikings. Efter to sæsoner i 1. division med to moderklubber meddelte Silkeborg Skøjteløberforening noget overraskende, at klubben, på trods af Jutland Vikings sportslige og tilskuermæssige succes, trak sig fra samarbejdet, hvilket styrkede samarbejdet med IK Aarhus.

Jutland Vikings spillede sin første turneringskamp den 21. september 2016, da holdet i 1. division mødte Vojens IK på udebane og tabte med 3-4. Klubbens første mål blev scoret af canadieren Kyle Heffernan, da han i anden periode reducerede til 1-3. Klubben endte grundspillet på 7.-pladsen og i slutspillet blev østjyderne slået ud i kvartfinalerne mod Hvidovre Fighters med 1-3 i kampe.

I den anden sæson endte holdet på 3.-pladsen i 1. divisions vestkreds og formåede i det efterfølgende slutspil at spille sig helt frem til finalen, hvor de tabte med 1-3 i kampe til Gladsaxe Bears.

I dag spiller holdet udelukkende i Aarhus Skøjtehal, hvor man regner med at kunne genopfinde ishockeyen, som en professionel sport, med mange tilskuere i hallen. Holdet er bygget op omkring lokale og danske talenter, krydret med udenlandske profiler.

Leagues
1.Div Vest, Conference Challenge Cup
Sæsoner
2022/2023
Home
Århus Skøjtehal

Player List