Jutland Vikings trækker sig fra 1. division, og er derfor ude for denne sæson.
Beslutning om at trække holdet, er kommet efter et spillermøde, hvor truppen kunne fortælle om manglende motivation, da man følte at der ikke var en ”rigtig” turnering, som retfærdiggjorde den mængde træning der skal lægges i det.
På trods af det, skal der lyde en tak til spillerne for indsatsen, og vi håber at se dem fortsætte i sporten med succes.
En endnu større tak til det setup, der har været omkring holdet. Hvor der på holdet har været udskiftninger, så har det altid været Jens Henrik (JH) og hans hold, der har sørget for at alt det praktiske omkring holdet var klar. Claus Riberholt har stået klar til at slibe skøjter, så spillerne kunne stå fast uanset, hvor ujævn isen har været – og mange flere, som har lagt frivillige timer uge efter uge, sæson efter sæson.
Den ens død……
Der har de seneste sæsonen været et rigtig godt samarbejde mellem Jutland Vikings og IKA. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at der er stor mangel på istid i skøjtehallen i Aarhus. Hos moderklubben IKA er det således at man græder med det ene øje over ikke at kunne stille ungdomsspillere noget i sigte, når de vokser ud af ungdomsrækkerne, men kan smile med det andet, da de får et par meget tiltrængte træningspas mere. Ungdomshockeyen stortrives nemlig i øjeblikket og de få timer der er til rådighed, tager man gerne imod.
Hvad så nu?
Fra selskabet bag Jutland Vikings (Aarhus Elite Ishockey) og IKAs side, håber man i løbet af få år igen at kunne stille med et hold i en ”rigtig” 1 Divisions turnering, med ambitioner om mere. Det er naturligvis stadig med et ønske om en ny træningshal, så der vil være istid nok til rådighed til både ungdom og elite.
Mvh. Bestyrelsen og Trænerteamet.